Generelle forretningsbetingelser og -vilkår

CamperDays GmbH (herefter benævnt ”CamperDays”) er et tysk selskab med registreret adresse på Holzmarkt 2a, 50676 Köln, Tyskland. Virksomheden er registreret i Köln under virksomhedsnummer HRB102448 (Amtsgericht Köln), samt momsnummer DE228971672. CamperDays driver hjemmesiden: www.camperdays.dk.

  1. Generelt

    1. Disse generelle forretningsbetingelser og -vilkår (”generelle betingelser”) udgør sammen med reservationsoplysningerne for det valgte tilbud og de særlige lejevilkår og -betingelser fra den valgte autocamperudbyder (”særlige lejebetingelser”) det kontraktmæssige grundlag mellem kunden og CamperDays for alle udlejninger af autocampere foretaget via hjemmesiden www.camperdays.dk eller CamperDays’ telefonisk hotline. I det omfang at reservationsoplysningerne eller de særlige lejebetingelser indeholder bestemmelser, der afviger fra disse generelle betingelser, er det bestemmelserne i reservationsoplysningerne og de særlige sejebetingelser, der er gældende.

    2. CamperDays besidder ikke egen flåde af køretøjer, men fungerer derimod som agent for forskellige udbydere af autocampere. Køretøjet leveres af den respektive autocamperudbyder samt eventuelt dennes lokale kontraktpartnere. Det autocamperudlejningsfirma, der udlejer på underleverandørbasis, skal angives både i reservationsoplysningerne og i de særlige lejebetingelser. CamperDays har i denne forbindelse ret til at lade sådanne tredjeparter opfylde sine forpligtelser.
      Efter indgået aftale mellem CamperDays og kunden træder de generelle betingelser i kraft. Disse kan til enhver tid findes på hjemmesiden www.camperdays.dk, hvor det er muligt at læse, gemme eller udskrive disse.

    3. Tilbuddet om at indgå en lejeaftale er udelukkende gældende forprivatpersoner. CamperDays forbeholder sig retten til at afvise anmodninger fra virksomheder.

    4. CamperDays' generelle betingelser (samt reservationsoplysninger eller særlige lejebetingelser) gælder forud for alle andre vilkår og betingelser (herunder eventuelle afvigende eller modstridende generelle forretningsbetingelser fra kunden).

    5. CamperDays er ikke ansvarlig for (pakke)rejserelaterede ydelser. Kunden gennemfører sin rejse selvstændigt og anvender køretøjet på eget ansvar.

  2. Indgåelse af lejekontrakten

    1. En produktsammenligning af tilbuddene fra forskellige autocamperudbydere kan i første omgang foretages via hjemmesiden www.camperdays.dk. CamperDays garanterer ikke, at alle autocamperudbydere på markedet vil indgå i en sådanne produktsammenligning. Rangeringen af søgeresultaterne er altid baseret på pris (billigste tilbud først). CamperDays giver ikke autocamperudbyderne mulighed for at forbedre deres placering gennem betaling. En oversigt over alle de udbydere, der indgår i prissammenligningen, kan findes på følgende side: https://www.camperdays.com/partners.html.
      CamperDays gør opmærksom på, at de autocamperudbydere, hvis tilbud kan findes via produktsammenligningen, udelukkende er erhvervsvirksomheder. CamperDays faciliterer ikke bookinger hos private udbydere. Ingen af udbyderne er forbundet med CamperDays i henhold til § 15 i den tyske aktieselskabslov (AktG) CamperDays handler ikke på vegne af autocamperudbydernei forbindelse med opfyldelsen af deres forpligtelser ( i særdeleshed at køretøjet stilles til rådighed.
      Kunden vurderer tilbuddene og har derefter mulighed for at indsende en forespørgsel omkring udlejning af et køretøjtil CamperDays. Ved at udfylde formularen og afslutte processen giver kunden et bindende tilbud til CamperDays om at indgå en lejekontrakt. Kunden forpligter sig til at afgive sandfærdige oplysninger - især med hensyn til sin identitet (navn og adresse) samt antallet af medrejsende personer (alle passagerer inklusive børn). Derudover har kunden mulighed for at indsende en uforpligtende forespørgsel til CamperDays for hvert enkelt køretøj på hjemmesiden. Når kunden udfylder formularfelterne, accepterer CamperDays' generelle betingelser og afslutter forespørgselsprocessen, afsender kunden en forespørgsel om et uforpligtende tilbud til CamperDays. Kunden anerkender, at dennes data vil blive gemt, således at CamperDays kan sende kunden et uforpligtende tilbud på det ønskede køretøj pr. mail eller telefonisk. Tilbuddet anses for uforpligtende.

    2. Lejekontrakten indgås først, når CamperDays har sendt reservationsbekræftelsen (via mail). I besiddelse af den skriftlige reservationsbekræftelse får kunden ret til en autocamper til det antal personer, der er angivet på reservationstidspunktet (alle medrejsende inklusive børn), i den reserverede køretøjskategori, i det omfang dette er i overensstemmelse med afsnit III. CamperDays gør udtrykkeligt opmærksom på, at der ikke bookes bestemte køretøjer, men derimod køretøjskategorier. Kun den bekræftede køretøjskategori er bindende. Kunden har ikke krav på en bestemt køretøjsindretning eller på bestemte dimensioner af køretøjet eller dets tilbehør. Kun følgende er bindende: Køretøjskategori, vægtklasse, antal sovepladser, transmissionstype og brændstofvalg (diesel eller benzin). I det omfang reservationsoplysningerne indeholder supplerende specifikationer, er disse specifikationer ikke juridisk bindende. Kunden har dog mulighed for at anmode om ekstraudstyr eller -funktioner før eller efter reservationen. I det omfang de bekræftes skriftligt af CamperDays (via mail), anses dette som bindende. Kunden er forpligtet til omgående at kontrollere nøjagtigheden af den bookingbekræftelse, som er blevet sendt til vedkommende, og til at underrette CamperDays og autocamperudbyderen om eventuelle fejl opstået under bookingprocessen. En forsinket meddelelse om fejl eller afvigelser vil ikke blive taget i betragtning og udløser ikke ret til at hæve lejekontrakten.

    3. Under bookingprocessen kan kunden vælge supplerende ydelser eller udstyr, dette værende eksempelvis campingstole, som skal betales direkte ved afhentningsstationen. Supplerende udstyr eller ydelser udgør ikke en del af lejekontrakten mellem CamperDays og kunden. CamperDays har i dette henseende mandat til forhandling af kontrakt mellem kunden og autocamperudlejningsvirksomheden og/eller afhentningsstationen.
      Kontrakten indgås ved modtagelsen af den bindende bekræftelse fra autocamperudlejningsvirksomheden eller afhentningsstationen. CamperDays er berettiget til at sende bekræftelsen til kunden. Desuden har kunden under bookingprocessen mulighed for at indsende ikke-bindende tillægsønsker til bookingen. Disse tillægsønsker bliver kun bindende kontraktelementer, hvis de bekræftes skriftligt af CamperDays (jf. også i denne henseende afsnit 2.2).

    4. Samtidig med reservationsbekræftelsen modtager kunden en voucher fra CamperDays via mail. I det tilfælde hvor voucheren ikke foreligger ved afhentning af køretøjet, kan udlevering af dette afvises. Dette også selvom reservationen er bekræftet. CamperDays ønsker at undgå misforståelser, derfor underretter CamperDays altid kunden indenfor 5 arbejdsdage fra det tidspunkt hvor der foreligger en bookingforespørgsel. I tilfælde hvor kundens forespørgsel hverken be- eller afkræftes indenfor denne periode, anbefales det at kontakte CamperDays. Dette for at sikre korrekt fremsendelse af voucheren. Desuden er kunden forpligtet til at udskrive voucheren og fremvise den ved afhentning af køretøjet.

    5. I tilfælde af at CamperDays ikke bekræfter reservationen via mail indenfor 5 arbejdsdage, er kundens forpligtelser i relation til den bindende forespørgsel ugyldig.

    6. CamperDays tilbyder ikke økonomisk beskyttelse.

    7. Ved leje af køretøjer i udlandet er kunden selv forpligtet til at kontrollere indrejsekravene i det respektive land (eksempelvis visum og identifikationsdokumenters gyldighed) samt kravene til bevis for køretilladelse (eksempelvis internationalt kørekort).

    8. CamperDays forbeholder sig retten til at afvise en bookingforespørgsel uden begrundelse.

  3. Køretøj og erstatningskøretøj

    1. Reservationer af køretøerj hos CamperDays er kun gyldig for køretøjskategorier - ikke for en bestemt køretøjsmodel. De data, der er anført i udlejningsbetingelserne, beskriver et gennemsnitligt køretøj i denne kategori - ikke det specifikke køretøj, der rent faktisk stilles til rådighed for kunden. Der kan forekomme afvigelser - især med hensyn til køretøjets længde (+/- op til 1,5 m) og dimensionerne af køretøjets lad. I det omfang kunden kræver særlige minimumsmål (eksempelvis for sengepladser) eller maksimumsmål (eksempelvis på grund af restriktioner på færger eller campingpladser), kan dette kun garanteres efter skriftlig bekræftelse fra CamperDays. Det anbefales at indsende anmodning herom inden reservationen foretages.

    2. Medmindre andet er aftalt i de særlige lejebetingelser, angående utilstrækkelig tilgængelighed, er følgende gældende: Hvis køretøjet ikke kan stilles til rådighed i den bestilte køretøjskategori på tidspunktet for overdragelsen, forbeholder CamperDays og autocamperudbyderen sig ret til at stille et køretøj til rådighed, som er sammenligneligt eller større med hensyn til både størrelse og tilbehør. Kunden påføres ingen yderligere lejeomkostninger heraf.
      Det samme er gældende, hvis køretøjet ødelægges uden at dette kan tilskrives kunden, eller hvis det kan forudses, at det vil være umuligt at bruge køretøjet i en uhensigtsmæssig lang periode på grund af skader, som kunden ikke er ansvarlig for.
      I disse tilfælde er en opsigelse fra kundens side udelukket, medmindre det ikke lykkedes at skaffe et erstatningskøretøj, et forsøg på dette forsinkes eller erstatningskøretøjet afvises af kunden. Eventuelle ekstraomkostninger i denne forbindelse, eksempelvis færgeafgifter eller vejafgifter samt driftsomkostninger, skal afholdes af kunden.
      Da CamperDays ikke har nogen indflydelse på den daglige beholdning af udlejningskøretøjer, der stilles til rådighed af autocamperudbyderen, anbefaler CamperDays altid, at kunden bestiller en billet til den største køretøjskategori, når der foretages reservation af færgepladser eller lignende. I det omfang legitime interesser hos kunden (eksempelvis leje af parkeringspladser til køretøjer med begrænsede dimensioner) er i modstrid hermed, kan kunden afvise at acceptere et køretøj i en større køretøjskategori som en kontraktmæssig opfyldelse. Hvis køretøjet i den reserverede køretøjskategori ikke kan stilles til rådighed på tidspunktet for overdragelsen og der ikke er et tilsvarende eller større køretøj til rådighed, forbeholder CamperDays og autocamperudbyderen sig ret til at tilbyde kunden en mindre køretøjskategori. Hvis kunden accepterer et erstatningskøretøj i en mindre køretøjskategori, skal CamperDays og/eller autocamperudbyderen på CamperDays' mandat tilbagebetale den resulterende prisforskel mellem de to køretøjskategorier. Hvis det ikke er muligt at tilbyde et køretøj fra en mindre kategori, forbeholder CamperDays og udlejningsfirmaet sig retten til at tilbyde et køretøj fra et andet af udlejningsfirmaets udlejningsstationer. Hvis udlejningsfirmaet ikke er i stand til at tilbyde et erstatningskøretøj og kunden ikke accepterer tilbuddet fra en anden udlejningsstation, forbeholder både CamperDays og udlejningsfirmaet sig retten til at annullere bookingen uden beregning. CamperDays refunderer eventuelle betalinger direkte til kunden.

    3. Hvis køretøjet ødelægges og dette kan tilskrives kunden, eller hvis det kan forudses, at brugen af køretøjet bliver begrænset eller umulig på grund af omstændigheder, som kunden er ansvarlig for, kan CamperDays og autocamperudbyderen nægte at stille et erstatningskøretøj til rådighed. I dette tilfælde er en opsigelse fra kundens side udelukket. Desuden kan der opstå yderligere omkostninger som følge af køretøjsnedbrud.
      Kunden er forpligtet til at behandle køretøjet med den fornødne omhu og især til regelmæssigt at kontrollere køretøjets tilstand i tilfælde af intensiv brug. CamperDays gør opmærksom på, at brugen af en autocamper grundlæggende adskiller sig fra brugen af en personbil. Derfor er det som regel nødvendigt at foretage hyppigere kontrol af motorolie og dæktryk. Afhængigt af køretøjsmodel og anvendelsesform kan det være nødvendigt med daglig kontrol. Især for køretøjer med firehjulstræk (4wd) kan sliddet på dækkene være så stort, at det kan være nødvendigt at udskifte dem i løbet af lejeperioden. Kunden er således forpligtet til regelmæssigt at kontrollere dæktrykket og profiltykkelsen, at bede autocamperudbyderen om at oplyse grænseværdierne, samt at kontakte autocamperudbyderen, inden grænseværdierne nås, for om nødvendigt at arrangere udskiftning af dækkene.

    4. Når køretøjets alder er angivet i tilbuddene, henviser dette normalt til den periode, hvori køretøjet har været udlejet.

  4. Anvendelsesperiode

    1. Kunden har ret til at benytte køretøjet i den aftalte periode. Kunden er forpligtet til på forhånd at orientere sig om afhentnings- og tilbageleveringstidspunkterne (især åbningstider og lukkedage/helligdage på udleveringsstationerne). En senere afhentning eller tidligere tilbagelevering af køretøjet er i enkelte tilfælde mulig, men skal individuelt anmodes om af kunden samt bekræftes skriftligt af autocamperudbyderen.

    2. Såfremt oplysningerne under bookingprocessen eller i de særlige lejebetingelser ikke indeholder nogen afvigende bestemmelse, tæller henholdsvis den dag, hvor køretøjet overdrages, og den dag, hvor det returneres, som én lejedag.

    3. Det er kun muligt at forlænge lejeperioden efter at have modtaget skriftlig samtykke fra autocamperudbyderen. Fortsat brug af køretøjet efter udløb af lejeperioden medfører i princippet heller ikke en forlængelse af lejekontrakten, selv uden at CamperDays har fremsat en udtrykkelig indsigelse i denne henseende.

    4. Hvis kunden ikke afleverer køretøjet på det aftalte afleveringssted på det aftalte tidspunkt, er CamperDays berettiget til at kræve et brugsgebyr svarende til den gældende lejepris for den periode, hvor køretøjet tilbageholdes ud over kontraktens løbetid.
      Gebyret for forsinket tilbagelevering af køretøjet kan ikke oplyses på bookingtidspunktet, da autocamperudbyderen beregner dette på grundlag af deres aktuelle dagspriser på afleveringstidspunktet. Eventuelle yderligere erstatningskrav rejst af CamperDays for skader forbliver uændrede. Efter udløbet af den aftalte brugstid hæfter kunden i fuldt omfang i henhold til gældende lovgivning.

    5. Den resterende leje erstattes ikke, i det tilfælde hvor køretøjet tilbageleveres før lejeperiodens udløb.

    6. Kunden gøres opmærksom på at overdragelses- samt afleveringstidspunkerne kan afvige fra typiske check-in tider på eksempelvis hoteller. Afhængigt af den pågældende autocamperudbyder kan en overdragelse derfor eksempelvis først finde sted sidst på eftermiddagen, og en aflevering kan finde sted om morgenen. Det anbefales, at kunden omhyggeligt gennemlæser alle særlige lejebetingelser, inden vedkommende planlægger sine rejseaktiviteter og om nødvendigt får eventuelle overdragelses- og afleveringstidspunkter skriftligt bekræftet på forhånd af CamperDays.

  5. Betaling

    1. Lejeprisen fremgår af bookingoplysningerne. Uanset i hvilket land udlejningen finder sted, angives prisen i euro. Eventuelle yderligere omkostninger som eksempelvis tillægsgebyrer, drifts- og brændstofomkostninger (benzin, diesel, AdBlue, gas, olie, elektricitet, m.m.), vejafgifter, parkering, campingplads samt færgeafgifter, bøder, lokale skatter og gebyrer for lokalt bestilte tillægsydelser er ikke inkluderet i lejeprisen og skal betales lokalt af kunden (og efter behov i det respektive lands nationale valuta). Under bookingprocessen findes der tillægsydelser der ikke er inkluderet i lejeprisen og som skal betales direkte til autocamperudbyderen ved udlevering af køretøjet. Dette omfatter ydelser, som er baseret på en særskilt aftale mellem kunden og autocamperudbyderen (jf. afsnit II.III). I få tilfælde opkræver CamperDays tillægsydelser direkte, samtidig med lejeprisen. I sådanne tilfælde angives tillægsbetalingen særskilt på reservationsbekræftelsen, og det fremgår udtrykkeligt, at denne betaling allerede er foretaget til CamperDays som tillæg til lejeprisen.

    2. Betalinger til CamperDays kan foretages via kreditkort (MasterCard og Visa) eller fakturering. Betalingsmetoden vælges af kunden ved bestilling og kan derefter ikke ensidigtændres af kunden.

    3. Ved betaling via kreditkort belastes kortet i det øjeblik, at reservationsbekræftelsen sendes. Afsendelsen af reservationsbekræftelsen betragtes som tilladelse til at trække hele fakturabeløbet på den pågældende konto hos kreditkortselskabet. Hvis betalingen ikke gennemføres herigennem (eksempelvis på grund af manglende dækning eller afvisning af betaling fra det udstedende betalingsinstitut), er CamperDays berettiget til enten at sende kunden en faktura eller til at ophæve kontrakten.

    4. Derudover tilbyder CamperDays muligheden for at betale via faktura. Når bookinganmodningen bekræftes af den givne autocamperudbyder sender CamperDays en faktura med anmodning om betaling inden en given dato. I tilfælde hvor der ikke modtages betalingsbevis inden den angivne dato, er kunden i betalingsmisligholdelse. CamperDays forbeholder sig retten til, efter en henstandsperiode, at ophæve kontrakten eller annullere bookingen. Ophæves kontrakten anvendes gældende annulleringsbetingelser i disse generelle betingelser eller de særlige lejebetingelser. Ved Last Minute bookinger forbeholder CamperDays sig retten til kun at acceptere betaling med kreditkort.

    5. Hvis kreditkortbetalingen ikke gennemføres (eksempelvis på grund af manglende dækning eller afvisning af betaling fra det udstedende betalingsinstitut), er CamperDays berettiget til at annullere reservationen eller trække sig fra kontrakten. CamperDays forbeholder sig retten til, efter en henstandsperiode, at ophæve kontrakten eller annullere bookingen. Ophæves kontrakten anvendes gældende annulleringsbetingelser i disse generelle betingelser eller de særlige lejebetingelser.

    6. Hvis kunden kommer i betalingsforsinkelse, udgør morarenterne 5% over den officielle danske udlånsrente. CamperDays er berettiget til at opkræve de afholdte omkostninger hos kunden, medmindre kunden kan dokumentere, at CamperDays ikke har afholdt nogen eller blot mindre udgifter. Hvis det i tilfælde af kundens betalingsmisligholdelse er nødvendigt at antage et inkassobureau til inddrivelse eller at foretage en henvendelse til folkeregistret med henblik på at fastslå en indkaldelsesadresse, skal kunden afholde de deraf følgende omkostninger inden for de lovbestemte grænser. CamperDays forbeholder sig retten til at gøre mere omfattende krav gældende.

    7. Kunden er forpligtet til straks og uopfordret at underrette CamperDays om eventuelle ændringer i sin faktureringsadresse efter indgåelsen af lejeaftalen og indtil lejeforholdet er fuldt ud afsluttet i overensstemmelse med aftalen. Kunden er desuden forpligtet til at oplyse navn og adresse på en autoriseret eller uautoriseret chauffør af køretøjet, i det omfang CamperDays har en legitim interesse i oplysningen - navnlig i tilfælde af erstatningskrav for skader forårsaget af chaufføren.

    8. CamperDays påpeger, at alle momspligtige ydelser, angives inklusive moms. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at tjenester indenfor turisme er underlagt marginalbeskatning og at momsen muligvis ikke vises separat.

  6. Særlige betingelser vedrørende rabatkuponer og gavekort

    1. Hvis en rabatkupon eller et gavekort, der er udstedt som en del af en af CamperDays' kampagner, skal indløses i forbindelse med en reservation, gælder følgende særlige bestemmelser i tillæg til - og eventuelt som afvigelse fra - bestemmelserne i disse disse generelle betingelser:
      Rabatkuponer kan kun indløses ved fremtidige bookinger. Efterfølgende indløsning vedrørende en eksisterende booking er ikke muligt. Rabatkuponer kan ikke indløses ved booking, der allerede er nedsat som en del af en rabatkampagne. Den første lejedag (datoen for afhentning af køretøjet) skal ligge inden for den gyldighedsperiode, der er angivet på kuponen. Der kan kun indløses én kupon pr. booking. En kupon kan ikke bruges til flere bookinger - deling mellem flere bookinger er heller ikke muligt. Hvis der ikke er angivet nogen minimumsværdi for bookingen på kuponen, kan kuponen bruges til en booking, hvor værdien af bookingen er højere, lig med eller lavere end den værdi, der er angivet på kuponen. Bruges kuponen til at betale for en booking, hvis værdi er mindre end værdien af kuponen, bortfalder det resterende beløb. Dette resterende beløb kan ikke udbetales. Hvis der er angivet en minimumsreservationsværdi på kuponen, kan denne kun indløses til en reservation, hvis værdi er højere end eller lig med kuponens minimumsreservationsværdi. Hvis den ønskede booking undtagelsesvis ikke bekræftes, forbliver kuponen uændret.

  7. Fortrydelse/annullering/ombooking

    1. Det påpeges, at der ikke er nogen generel lovbestemt fortrydelsesret for lejeaftaler vedrørende køretøjer, i modsætning til kontraktervedrørende pakkerejser.

    2. Nogle af autocamperudbydere tilbyder dog alligevel en kontraktmæssig fortrydelsesret. I det omfang dette tilbydes, nævnes det i de særlige lejebetingelser. CamperDays gør opmærksom på, at der i tilfælde af annullering normalt kun gives afkald på en procentdel af lejeprisen (afhængig af tidspunktet for annulleringen), og at det resterende beløb tilbageholdes som annulleringsgebyr. I tilfælde af aflysninger med kort varsel skal hele lejeprisen ofte betales. De nærmere detaljer fremgår af de særlige lejebetingelser. Kunden har til enhver tid ret til at bevise, at der ikke er opstået nogen skade eller at skadens omfang er mindre end det opkrævede afbestillingsgebyr. Vi gør opmærksom på følgende vigtige punkt: En annullering er først gyldig, når den er kommet os i hænde (se også modtagelsestidspunktet). Vi bekræfter afbestillingen skriftligt efter modtagelsen. Hvis kunden ikke modtager en bekræftelse fra CamperDays, er det muligt, at annulleringen ikke er nået frem til CamperDays (eksempelvis på grund af en skrivefejl ved afsendelse af mailen). Kunden anbefales at kontakte CamperDays for at få bekræftet modtagelsen af sin annullering. Kunden er forpligtet til at indsende sin anmodning om annullering skriftligt (via mail). I princippet er det tidspunktet, hvor autocamperudbyderen modtager anmodningen om annullering, der er afgørende, da fortrydelsesretten vedrører autocamperudbyderen. CamperDays videresender i den forbindelse kundens anmodning om annullering til autocamperudbyderen, når CamperDays modtager den. For at kunne videresende anmodningen er det dog nødvendigt, at CamperDays modtager den oprindelige anmodning om annullering inden for CamperDays' åbningstid (mandag til fredag fra kl. 9.00 til 17.00, undtagen på lovbestemte helligdage). Hvis modtagelsen heraf sker uden for åbningstiden, anses den for at være modtaget kl. 9.00 den næste arbejdsdag. Ved modtagelsen sender CamperDays anmodningen om annullering til autocamperudbyderen. Med hensyn til det tidspunkt, hvor autocamperudbyderen modtager anmodningen om annullering, skal det bemærkes, at dette kun sker inden for autocamperudbyderens egne åbningstider, som eventuelt kan ligge i en anden tidszone. Det anbefales derfor at sende afbestillingen med et passende varsel. For at dække risikoen for afbestilling bør kunderne overveje at tegne en rejseafbestillingsforsikring.

    3. Ombookinger kan ikke garanteres. Det er derimod en skønsmæssig beslutning truffet af autocamperudbyderen. Frem til 14 dage før afhentningstidspunktet forsøger Camperdays, på kundens anmodning, altid at undersøge muligheden for en ombooking hos den respektive autocamperudbyder hvorefter kunden informeres om betingelserne for en potentiel ombooking (især eventuelle gebyrer og ekstra betalinger). I det omfang kunden godkender betingelserne, udgør dette et tilbud om at ændre lejekontrakten. Hvis CamperDays accepterer dette, får kunden en ny reservationsbekræftelse og en ny voucher tilsendt. Desuden bliver de aftalte gebyrer og tillægsgebyrer trukket på kreditkortet, alternativt sendes en faktura. Det kan være nødvendigt, at kunden endnu en gang oplyser sine kreditkortoplysninger.

    4. Desuden påpeges det, at der ikke findes en lovbestemt fortrydelsesret for udlejning af køretøjer.

  8. Overdragelse og aflevering af køretøjer

    1. Køretøjet skal afhentes og afleveres på den, i lejekontrakten, angivne dato, den angivnetid og det angivne sted (udlejningsstation) (jf. også afsnit IV).

    2. Ved overdragelse af køretøjet skal der fremvises pas og kørekort i original form. Kravene til chaufførens minimumsalder og eventuelt perioden for besiddelse af et gyldigt kørekort kan varierer mellem de forskellige autocamperudbydere og er derfor reguleret i de særlige lejebetingelser, som også er en del af kontrakten. I det omfang hvor der ikke er fastsat nogen krav deri, gælder følgende minimumskrav: Chaufføren skal være minimum 21 år gammel og være i besiddelse af et kørekort, der er gyldigt i det land, hvor udlejningen finder sted, samt for transit med køretøjet i forhold til køretøjets størrelse. Kunden skal sikre sig, at kun personer, som er blevet oplyst ved navn i bestillingen via CamperDays, kører udlejningskøretøjet, at oplysningen er blevet bekræftet og at personerne opfylder ovennævnte betingelser og vilkår. Desuden er kunden forpligtet til at sikre, at alle chaufførerne er registreret i lejekontrakten, da dette er en forudsætning for at tillade yderligere chauffører. CamperDays gør opmærksom på, at det i mange tilfælde er obligatorisk at være i besiddelse af et internationalt kørekort.

    3. Det er et krav for overdragelse af autocamperen, at kunden og/eller chaufføren/chaufførerne skal fremvise et gyldigt kørekort ved indgåelse af lejekontrakten og/eller ved overdragelsen af køretøjet. Hvis overdragelsen forsinkes som følge af manglende fremvisning af kørekortet, sker dette for kundens regning. Hvis kørekortet ikke fremlægges hverken inden for den aftalte overdragelsesfrist eller inden for en passende yderligere frist, er CamperDays berettiget til at ophæve lejekontrakten. Ophævelsesbetingelserne i afsnit VI finder anvendelse.

    4. Ved overdragelse af køretøjet er kunden forpligtet til i samarbejde med autocamperudbyderen og/eller udlejningsstationen at kontrollere, at det lejede køretøj er i en kontraktmæssig, skadesfri tilstand, at brændstof- og andre niveauer er korrekt angivet, at renligheden er angivet, at tilbehør er angivet og hvis det er relevant, en miljø-/afgiftsmærkat er til stede. Eventuelle skader, manglende dele, tilsmudsning og utilstrækkelige påfyldningsniveauer, som kunden konstaterer, skal rapporteres til autocamperudbyderen/udlejningsstationen inden afrejse. Til dette formål udarbejdes en overdragelsesprotokol, eller oplysningerne skal gemmes i en kundeportal. Hvis ingen af delene er tilgængelige, skal oplysningerne sendes skriftligt via mail til autocamperudbyderen og hvis det er relevant, til CamperDays. Kunden er ansvarlig for grundigt at kontrollere køretøjets tilstand og dets overensstemmelse med tjeklisten, især med hensyn til sit ansvar for tab af udstyr eller skader på køretøjet. Ved at underskrive, anerkender kunden køretøjets registrerede og kontraktmæssige tilstand. Der udarbejdes også en protokol ved tilbagelevering af køretøjet. Disse to protokoller udgør en del af lejekontrakten.

    5. Medmindre andet er fastsat i de særlige lejebetingelser, forpligter kunden sig til at aflevere køretøjet på den kontraktligt aftalte station på det kontraktligt aftalte tidspunkt med fuld tank, ubeskadiget, rengjort indvendigt og i korrekt logget tilstand (i overensstemmelse med afleveringsprotokollen).

    6. Såfremt de særlige lejebetingelser ikke indeholder nogen afvigende bestemmelse, gælder følgende for tilbagelevering af et ikke rengjort køretøj : Hvis kunden ved tilbagelevering af køretøjet ikke har tømt og/eller rengjort toilettet, skal der betales et fast beløb på 130 EUR. Det er kundens ansvar at dokumentere, at der ikke er opstået nogen skade eller at opstået skade er væsentlig mindre end angivet. Hvis køretøjet ved tilbageleveringen ikke, eller i utilstrækkelig grad, er blevet rengjort indvendigt, skal de påløbne rengøringsomkostninger faktureres og beløber sig til mindst 200 EUR. Kunden er berettiget til at bevise, at der ikke er opstået nogen skade eller at skaden er væsentligt mindre end angivet.

    7. Hvis kunden erklærer over for autocamperudbyderen/udlejningsstationen på stedet, at vedkommende ikke vil gøre krav gældende for mangler, gælder denne erklæring også i forholdet mellem kunden og CamperDays. Dette skyldes, at hvis kunden afgiver en sådan erklæring og alligevel gør krav gældende over for CamperDays ved hjemkomsten, fratages CamperDays muligheden for at gøre disse krav gældende over for autocamperudbyderen/udlejningsstationen, da disse er baseret på kundens afkald. I det omfang kunden ønsker at gøre krav gældende (over for CamperDays eller autocamperudbyderen/udlejningsstationen), anbefaler CamperDays udtrykkeligt, at kunden afstår fra at underskrive eventuelle fraskrivelser.

    8. Hvis autocamperudbyderen/udlejningsstationen betaler kunden kompensation for mangler ved at give afkald på betalingskrav eller ved at tilbyde kunden opgraderinger/supplerende tjenester, gælder disse betalinger/kompensationer også i relation til kundens betalingskrav mod CamperDays for samme mangel.

  9. Depositum

    1. Depositummet på det, i lejekontrakten, aftalte beløb skal betales ved afhentning af køretøjet, normalt via kreditkort (Visa eller MasterCard). I sjældne tilfælde kan depositummet også indbetales via debetkort, når dette udtrykkeligt og skriftligt er bekræftet af CamperDays. CamperDays står til rådighed for sådanne henvendelser.

    2. Kunden er forpligtet til, inden vedkommende afhenter køretøjet, at undersøge det nøjagtige beløb for depositummet og betalingsmetoderne samt at sikre sig, at kreditkortet har tilstrækkelig dækning. Det påpeges, at udlejningsstationerne som udgangspunkt ikke accepterer debetkort, der i daglig tale ofte refereres til som kreditkort. Desuden accepteres som regel ikke såkaldte "forudbetalte kreditkort". Ved betaling med kreditkort skal man være opmærksom på, at der i givet fald kræves pinkode, og at der kan blive pålagt kreditkortgebyrer. Endvidere skal kunden være opmærksom på, at depositummet skal betales i den pågældende nationale valuta og at der kan forekomme valutakursudsving i tidsrummet mellem indbetalingen af depositummet og tilbagebetalingen af det. Desuden bør kunden være opmærksom på, at udlejningsstationen og eventuelt den institution, der udsteder kortet, undertiden kan opkræve kreditkortgebyrer både for opkrævninger og tilbagebetalinger. Disse gebyrer refunderes ikke af CamperDays. Uden et depositum er autocamperudbyderen/udlejningsstationen ikke forpligtet til at stille køretøjet til rådighed. Hvis der opstår en skade i løbet af lejeperioden, er autocamperudbyderen desuden berettiget til at kræve et nyt depositum.

    3. Hvis køretøjet returneres korrekt (dvs. ubeskadiget og til tiden) og i overensstemmelse med kontrakten, tilbagebetales depositummet efter endelige afregning. Alle yderligere omkostninger (eksempelvis rengøringsomkostninger, udgifter til optankning, udgifter til udbedring af skader) fratrækkes depositummet ved tilbagelevering af køretøjet, i det omfang disse omkostninger skal afholdes af kunden. Eventuelle reparationsomkostninger som følge af en skade kan faktureres af autocamperudbyderen på grundlag af et overslag over omkostningerne. Indtil der foreligger en endelig afklaring af omkostningernes størrelse og fordelingen af ansvar, har autocamperudbyderen ret til at tilbageholde depositummet. Hvis de krav, der følger af lejekontrakten, betales med kreditkort, anses kortholderens underskrift for tilladelse til at trække hele fakturabeløbet på den pågældende konto hos kreditkortselskabet. Denne tilladelse gælder også for efterfølgende opkrævninger som følge af skader, der kan tilskrives kunden (op til maksimalt den kontraktligt aftalte selvrisiko) og for administrative overtrædelser og sanktioner fra kundens side, herunder opfølgningsomkostninger, der kan tilskrives kunden (navnlig bugsering).

  10. Forsikring

    1. Med hensyn til forsikring gælder de vilkår og betingelser, der er angivet i reservationsbetingelserne og de særlige lejebetingelser.

    2. I det omfang udlejningen finder sted i udlandet, skal kunden være opmærksom på, at den landespecifikke forsikringsdækning muligvis kan afvige fra europæiske standarder med hensyn til omfanget af skader og skader, der er udelukket fra forsikringsdækningen. Således kan ansvaret for visse køretøjsdele (eksempelvis undervogn) i nogle tilfælde være udelukket fra forsikringsdækning. Kunden er forpligtet til at gennemgå omfanget af forsikringsdækningen, inden bookingen foretages og til at gøre sig bekendt med de lokale forhold (herunder også færdselsreglerne), inden overdragelsen af køretøjet.

  11. Adfærd i tilfælde af ulykke

    1. Medmindre andet er angivet i de særlige lejebetingelser, gælder følgende prodecure i tilfælde af en ulykke: Kunden/chauffører er forpligtettil straks at kontakte politiet og underrette CamperDays samt autocamperudbyderen/udlejningsstationen efter en ulykke eller i tilfælde af brand, tyveri eller andre skader. Kunden/chaufføren må ikke forlade ulykkesstedet, før vedkommende har opfyldt sin forpligtelse til at opklare hændelsen og fastslå de nødvendige fakta inden for rammerne af de lovmæssige krav. Hvis politiet nægter at registrere ulykken, skal kunden fremlægge bevis herfor til CamperDays samt til autocamperudbyderen/udlejningsstationen. Dette gælder også for ulykker, der er forårsaget af kunden selv uden inddragelse af tredjepart. Derudover skal kunden omgående og skriftligt informere CamperDays og autocamperudbyderen/udlejningsstationen om alle detaljer angående ulykken eller skaden, også i tilfælde af mindre skader. Anmeldelsen af uheldet/skaden skal i særdeleshed indeholde navn og adresse på de involverede personer og eventuelle vidner samt de involverede køretøjers registreringsnummer. Skadeserstatningskrav fra andre implicerede parter i ulykken anerkendes efter omstændighederne ikke. Andre skader eller særlige hændelser i forbindelse med køretøjet skal ligeledes straks anmeldes til CamperDays og udlejningsstationen.

  12. Adfærd i tilfælde af skade eller defekt

    1. Såfremt der ikke er indgået modstridende bestemmelser i de særlige lejebetingelser, gælder følgende i forbindelse med et erstatningskrav som eksmpelvis en defekt på toilettet eller en vandlækage pga. regnvejr. Hverken CamperDays eller autocamperudbyderen kan udbedre skaden, hvis den ikke anmeldes. autocamperudbyderen stiller ofte et telefonnummer til rådighed, som kan bruges til at anmelde skader. Kunden er forpligtet til omgående at kontakte autocamperudbyderen telefonisk for at anmelde skader, når disse opstår (også i tilfælde af mindre skader). For at dokumentere og muliggøre forespørgsler til autocamperudbyderen er kunden også forpligtet til omgående at underrette CamperDays skriftligt angående alle oplysninger om skadesbegivenheden (også i tilfælde af mindre skader) samt i den forbindelse også oplyse dato og klokkeslæt for den anmeldte skade per telefon og om muligt udpege en kontaktperson hos autocamperudbyderen. Hvis der ikke er fundet en løsning mellem kunden og autocamperudbyderen inden for 48 timer efter anmeldelsen af skaden, forpligter kunden sig til at underrette CamperDays. I det omfang de særlige lejebetingelser indeholder yderligere anvisninger om skadesanmeldelse, skal disse opfyldes. CamperDays gør opmærksom på, at autocamperudbyderen ofte samarbejder med bestemte reparationsværksteder og i tilfælde af en defekt eller skade vil anmode kunden om at opsøge dette reparationsværksted, selv om der findes andre reparationsværksteder i nærheden. Afhængigt af land og region (eksempelvis Outback i Australien) kan det således være nødvendigt med længere kørsel.

  13. CamperDays' og autocamperudbyderens ansvar

    1. CamperDays er ansvarlig for alle skader i det omfang, der er dækning i henhold til de forsikringer, der er tegnet for køretøjet. For eventuelle skader, der ikke er dækket af forsikringen, er CamperDays, hvis CamperDays ikke overholder den pågældende lejekontrakt, ansvarlig for ethvert tab eller skade, som kunden måtte lide, og som er en forudsigelig følge af CamperDays' misligholdelse af lejekontrakten eller uagtsomhed, hvorimod CamperDays ikke er ansvarlig for tab eller skade, som ikke er forudsigelig. Tab eller skade er forudsigelig, hvis det er en åbenlys følge af CamperDays' misligholdelse, eller hvis det blev overvejet af kunden og CamperDays på tidspunktet for lejekontraktens indgåelse. CamperDays påtager sig intet ansvar for genstande, som efterlades/glemmes ved tilbagelevering af køretøjet.

    2. Især ved udlejning i udlandet kan autocamperudbyderen være underlagt yderligere begrænsninger, som ofte også er indeholdt i de særlige lejebetingelser.

    3. CamperDays giver ingen garanti for, at der er autocampere til rådighed på det tidspunkt, hvor reservationen foretages. Først når reservationen er bekræftet, anses en bindende aftale for at være indgået. Det anbefales derfor at kunderne først foretager yderligere separate bookinger hos hoteller eller flyselskaber efter bekræftelse af bookinganmodningen.

  14. Kundens ansvar

    1. I det omfang de særlige lejebetingelser ikke indeholder afvigende bestemmelser, er kunden ansvarlig over for CamperDays for skader på køretøjet, tab af køretøjet og eventuelle yderligere skader, som CamperDays og autocamperudbyderen måtte lide som følge af overtrædelse af kundens kontraktlige forpligtelser, i det omfang kunden er ansvarlig for skaderne eller tabet i henhold til gældende lovgivning.

    2. Såfremt der er aftalt en ansvarsbegrænsning i forhold til den kontraktligt aftalte selvrisiko, gælder dette ikke for skader, der forsætligt er forårsaget af kunden. I dette tilfælde hæfter kunden fuldt ud for skaden. Det samme gør sig gældende, hvis kunden forsætligt har begået en overtrædelse med hensyn til de oplysninger, der er givet om chaufførens minimumsalder ved overdragelse og tilbagelevering af køretøjet, samt kundens adfærd med hensyn til manglende opfyldelse af kundens kontraktlige forpligtelser i forbindelse ulykker eller skadesanmeldelser. I disse tilfælde hæfter kunden for det fulde beløb for alle skader, som vedkommende har forvoldt.

    3. For skader på køretøjet eller på tredjepart, som er forårsaget af dyr, der transporteres, er kunden ansvarlig i overensstemmelse med gældende lovgivning.

    4. Hvis udlejningen foretages af flere kunder, hæftes der solidarisk.

    5. Kunden er forpligtet til at refundere CamperDays alle gebyrer, afgifter, bøder og lignende, som CamperDays eller autocamperudbyderen pådrager sig som følge af brugen af det lejede køretøj, som kunden er ansvarlig for.

  15. Kundens forpligtelser

    1. Med undtagelse af nødsituationer må køretøjet kun køres af kunden selv og/eller chaufførerne anført i lejekontrakten. Kunden skal ved personligt fremmøde afhente udlejningskøretøjet. Inden udleveringen af autocamperen kan autocamperudbyderen kræve, at der fremvises originalt kørekort og/eller personligt ID-kort.

    2. Inden en eventuel overdragelse af det lejede køretøj til andre chauffører, er kunden forpligtet til at kontrollere, at denne anden chauffør er korrekt angivet i lejekontrakten, at denne er i stand til at føre køretøjet på brugstidspunktet, at denne er i besiddelse af det nødvendige/gyldige kørekort og at denne ikke er omfattet af et kørselsforbud. Kunden har desuden pligt til at informere chaufføren om gyldigheden og indholdet af kontraktbestemmelserne vedrørende udlejningen (navnlig de særlige lejebetingelser, de generelle betingelser og forsikringspolicen) og at gøre betjeningen af køretøjet betinget af deres samtykke.

    3. Køretøjet skal håndteres korrekt og med omhu (herunder især regelmæssig kontrol af olie- og vandstand samt dæktryk og udelukkende ved brug af det foreskrevne brændstof). Køretøjet skal også betjenes korrekt i overensstemmelse med de relevante vejledninger og være forsvarligt aflåst. Hvis der er monteret en ratlås, skal denne aktiveres, når køretøjet forlades. Desuden skal kunden, når køretøjet forlades, medbringe nøgler og køretøjets officielle dokumenter og opbevare dem på en sådan måde, at uvedkommende ikke har adgang til dem. De gældende forskrifter, retningslinjer for lastning, køretøjets dimensioner (højde og bredde) samt de tekniske regler, der er gældende for brugen af køretøjet, skal overholdes. Kunden er forpligtet til regelmæssigt at kontrollere, at det lejede køretøj er i trafiksikker stand. En overtrædelse af denne forpligtelse kan medføre, at forsikringsdækningen fortabes eller begrænses.

    4. Følgende aktiviteter er forbudt uden særlig skriftlig godkendelse: Deltagelse i motorsportsbegivenheder og køretøjstest; transport af eksplosive, brandfarlige, giftige, radioaktive eller andre farlige stoffer og/eller stoffer, der udgør en risiko for køretøjet eller passagererne, begåelse af eller deltagelse i toldovertrædelser og andre kriminelle handlinger, selvom de ikke er strafbare i henhold til lovgivningen på det sted, hvor overtrædelsen begås; fremleje, overdragelse eller udlån af køretøjet, erhvervsmæssig personbefordring eller erhvervsmæssig transport over lange afstande, køreskoleøvelser, terrænkørsel og brug, der går ud over den kontraktmæssige brug - især på veje, der ikke er beregnet til kørsel.

    5. Det er ikke tilladt at rejse i krigszoner eller i umiddelbar nærhed heraf. Det er kun tilladt at køre med det udlejningskøretøjet til et andet land end det land, hvor afhentningsstedet er beliggende, hvis CamperDays har givet skriftligt samtykke hertil, eller hvis de særlige lejebetingelser indeholder en tilsvarende tilladelse. I det omfang kørsel over landegrænser er tilladt, skal kunden selvstændigt gennemgå færdselsreglerne samt -lovgivningen for de lande, der besøges i lejeperioden, samt for transitlandene og overholde de gældende færdselsregler samt -lovgivning. CamperDays gør opmærksom på, at forsikringsdækningen for vandskader i forbindelse med færge- samt bådrejser i visse tilfælde kan være begrænset.

    6. Kunden kan bestille reparationer, nødvendige for genoprettelse af køretøjets drifts- og køreklarhed, uden tilladelse fra CamperDays eller autocamperudbyderen, op til en værdi af 75 EUR, på et specialværksted. Der kræves dog en skriftlig skadesrapport. I alle andre henseender må reparationer kun bestilles efter udtrykkelig skriftlig tilladelse fra CamperDays eller autocamperudbyderen. autocamperudbyderen refunderer kun de på denne måde godkendte reparationsomkostninger mod fremlæggelse af de relevante originale beviser og kvitteringer, og forudsat at kunden ikke er ansvarlig for skade, der måtte opstå som følge af reparationen, i overensstemmelse med bestemmelserne i de særlige lejebetingelser. Desuden kræves der fremvisning af reservedele/erstattede dele for at opnå refusion, forudsat at der er tale om garantidele (batterier, inverter, lader, vandpumpe). Derudover er kunden forpligtet til at fremlægge reservedele/erstattede dele på udlejningsstationen, forudsat at de er til rådighed for kunden, og at hjemtransport er rimelig efter omstændighederne.

    7. Kunden må ikke foretage tekniske ændringer på køretøjet.

    8. Kunden har ikke ret til at foretage ændringer af køretøjets udseende - herunder anbringelse af lak, klistermærker eller klæbefolie på køretøjet. CamperDays gør opmærksom på, at nogle lokale udlejningsstationer også kun i begrænset omfang tillader udskiftning af dæk. Også i denne henseende bør kunden gennemgå de særlige lejebetingelser.

    9. Kæledyr må kun transporteres i det lejede køretøj efter udtrykkeligt og skriftligt samtykke fra CamperDays og kun i særligt udpegede køretøjer med de påkrævede sikkerhedsforanstaltninger, som kunden selv skal sørge for. Kunden er ansvarlig for, at de relevante retningslinjer for dyrebeskyttelse, transport, vaccination samt transit og import af dyr overholdes. Transport af kæledyr kan medføre en omkostningsbaseret specialrengøring - især hvis køretøjet lugter af kæledyr, eller hvis der findes dyrehår/dyresekret i køretøjet. Rengøringsomkostninger, der opstår som følge af manglende overholdelse/overtrædelse af denne politik, samt eventuelle overskud, som CamperDays eller autocamperudbyderen mister som følge af midlertidigt manglende adgang til køretøjet, skal afholdes af kunden.

    10. Principielt er det kun tilladt at transportere voksne personer i køretøjet. Transport af børn er med forbehold af opfyldelse af de landespecifikke regler (især forpligtelsen til at anvende autostole) kun tilladt, hvis dette udtrykkeligt er tilladt i de særlige lejebetingelser eller hvis CamperDays har bekræftet dette skriftligt. I det omfang kunden ønsker at benytte køretøjet med børn, er kunden forpligtet til, inden vedkommende foretager en bookingforespørgsel, at undersøge, om dette er tilladt. CamperDays står til rådighed for sådanne henvendelser.

  16. Indsamling, behandling og brug af data

    1. For CamperDays er det en selvfølge, at personoplysninger behandles fortroligt og at alle relevante bestemmelser i databeskyttelseslovgivningen tages i betragtning. I det følgende forklares, hvilke data der behandles i forbindelse med bookingen. Ved at acceptere de generelle betingelser giver kunden samtykke til opbevaring og brug af data i det omfang, der er beskrevet nedenfor.

    2. Alle personlige oplysninger, der indtastes under bookingprocessen, overføres ved hjælp af mindst en 128-bit SSL-krypteringsmetode.

    3. Følgende data indsamles og gemmes, når du booker et køretøj: Titel, for- og efternavn, fødselsdato, mailadresse, telefonnummer, kreditkortnummer og kreditkortets udløbsdato. CamperDays videregiver kun disse data til tredjeparter i det omfang, det er nødvendigt for behandlingen af bookingen og inddrivelsen af gæld samt for kommunikationen med kunden. Følgende personoplysninger videregives til autocamperudbyderen: Titel, for- og efternavn, fødselsdato, mailadresse og telefonnummer. Ved onlinebookinger anvendes IP-adressen til forebyggelse af misbrug. Kundens mailadresse er meget vigtig for bookingprocessen, da al korrespondance håndteres papirløst.

      • Hvis bookingen er bekræftet, modtager kunden en bookingbekræftelse pr. mail, efter at bookingen er blevet sendt. Denne mail er særlig vigtig, da den indeholder alle reservationsdokumenter og fakturaen til kundens dokumentation.

      • Hvis der opstår spørgsmål i forbindelse med behandlingen af reservationen, vil kunden først blive kontaktet via mail og kun i presserende tilfælde via telefon.

      • For at forbedre servicen vil CamperDays informere udvalgte kunder om særlige kampagner via mail et stykke tid efter tilbagelevering af det lejede køretøj. Hvis kunden ikke ønsker, at der skal foregå korrespondance, efter at reservationsbekræftelsen er blevet sendt pr. mail, kan kunden til enhver tid gøre indsigelse mod dette. Der er ingen andre gebyrer end overførselsomkostningerne i henhold til grundtaksten. Dette kan gøres ved at bruge afmeldingslinket eller ved at sende en mail til databeskyttelse@camperdays.dk ved hjælp af den mailadresse, der blev oplyst ved registreringen.

    4. Ansvarligt kontor:
      CamperDays GmbH
      Holzmarkt 2a
      50676 Köln
      Tyskland

    5. Kunden kan til enhver tid skriftligt anmode om oplysninger om de data, der er gemt om vedkommende. Anmodningen skal sendes til følgende adresse: CamperDays GmbH, Holzmarkt 2a, 50676 Köln, Tyskland. Hvis de lagrede data er ukorrekte, kan der på samme måde anmodes om rettelse heraf.
      Endvidere kan samtykket til fremtidig opbevaring og behandling af personoplysninger tilbagekaldes skriftligt eller pr. mail. Tilbagekaldelsen skal rettes til: CamperDays GmbH, Holzmarkt 2a, 50676 Köln, Tyskland eller pr. mail: databeskyttelse@camperdays.dk.

  17. Ophavsret

    1. Alle tekster og illustrationer, der anvendes på dette websted, er beskyttet af ophavsretten. Eftertryk og offentliggørelse er kun tilladt efter forudgående godkendelse fra CamperDays.

    2. CamperDays forbeholder sig retten til, til enhver tid, at ændre hjemmesiden.

  18. Øvrige bestemmelser

    1. Hvis bestemmelser i denne lejekontrakt eller i de generelle betingelser skulle vise sig helt eller delvist ugyldige, berøres gyldigheden af de resterende bestemmelser ikke. Kontraktparterne er forpligtet til at erstatte en sådan ugyldig bestemmelse med en bestemmelse, der bedst muligt svarer til kontrahenternes kommercielle hensigt.

    2. Ydelsesstedet er det aftalte afhentningssted.

    3. Med undtagelse af ubestridte fordringer, der er juridisk fastslået eller som er klar til afgørelse, er modregning udelukket. Overdragelse af fordringer fra lejeaftalen til tredjepart er udelukket, ligesom det er udelukket at gøre sådanne fordringer gældende i eget navn.

    4. Kontrakten mellem CamperDays og kunden er udelukkende underlagt tysk lovgivning, med undtagelse af FN's konvention om internationale købsaftaler samt ufravigelige bestemmelser i dansk ret. Bestemmelserne i reservationsoplysningerne har forrang, efterfulgt af de særlige lejebetingelser, de generelle betingelser og som supplement og alternativt, relevante lovbestemmelser.

  19. Diverse

    1. Opbevaring af lejekontrakten: Efter bookingen modtager kunden en mail med informationer omkring leje af autocamperen. Hvis kunden skulle få brug for disse oplysninger igen, kan kunden, telefonisk eller via mail, anmode CamperDays herom (dette gælder kun for booking af camperDays tilbud). Det anbefales, at kunden gemmer dokumenterne elektronisk eller udskriver alle de generelle betingelser, der er gældende for den pågældende leje. Hvis de generelle betingelser ændres i mellemtiden, vil den gamle version ikke blive gemt. Kunden kan dog til enhver tid kontakte CamperDays og anmode om de generelle betingelser, der var gældende, på bookingtidspunket. Dette kan gøres ved at sende en mail til CamperDays på: info@camperdays.dk.

  20. Tvistbilæggelse

    1. CamperDays påpeger, at EU-Kommissionen på https://ec.europa.eu/consumers/odr stiller en onlineplatform til rådighed for udenretslig bilæggelse af tvister (OS-platform). Vores mailadresse er: info@camperdays.dk. CamperDays gør også opmærksom på, at CamperDays ikke vil deltage i tvistbilæggelsesprocedurer ved et forbrugervoldgiftsnævn og heller ikke er forpligtet hertil.

    2. Du har dog til enhver tid ret til at indgive klage over CamperDays vedrørende markedsføring eller forbrugerbeskyttelse til forbrugerombudsmanden.

Version: 10.02.2025

Archiv